»Carsten Jensens storslåede Marstal-roman buldrer i ydmyghed og potens … Det fungerer mesterligt … Romanen bruser af inspiration fra de store sejlads- og opdagelsesforfattere: Joseph Conrad, Herman Melville, André Malraux … Carsten Jensen skriver i en både sober og henført respekt om disse skæbner. Dette er afgørende for, at romanen er mere end vellykket … Romanen er drevet frem i et nærmest forpustet kæmpetræk og i en næsten umoden fortællelyst. Begge dele i den mest positive forstand. Forpustet, fordi stoffet har været så påtrængende og krævende. Umodent og smukt, fordi forfatteren har følt sig forpligtet og overgivet sig helt. Det vil titusinder af læsere også gøre, og de vil blive rørt og skræmt, de vil blive klogere og rigere. Hvor mange danske romaner fra de seneste 20 år kan man sige det om?« JOAKIM JAKOBSEN, WEEKENDAVISEN


»Nøjagtig den mægtige danske roman, som traditionelt tænkende litterater har efterlyst, hvis ikke betvivlet muligheden af, i årevis … Et ambitionsniveau og en nødvendighed, som hæver ”Vi, de druknede” langt ud og op over blot at være en stiløvelse.« * * * * * * JAKOB LEVINSEN, JYLLANDS-POSTEN
 

»Carsten Jensen har skrevet et mesterværk af en historisk roman om sømandsliv, krig og død, forkrøblede hjerter og kærlighed, der ændrer livets retning … I deres drabelige fortælleglæde aftvinger dette vi læseren både forkrampede hjertesammentrækninger og karsk latter. Det er forbandet godt gjort … Det epokegørende værk rejser sig ambitiøst og forløst.« IDE HEJLSKOV, KRISTELIGT DAGBLAD


»Forrygende fabel om vold, håb og kærlighed … Romanen brillerer i en spænding mellem naturalistisk udpensling af menneskekroppens skrøbelighed og anekdotisk, opstemt fortællestil, mellem splatterfilm og gammeldags fortælling, rå gloser og poleret syntaks. Snart lystigt, snart makabert, snart muntert, snart desperat danser vi gennem levende og døde, skider os gennem de syv verdenshave og knepper os gennem Londons bombardementer … Matroshuen af for denne livskloge og fabulerende fortælleglæde.« LILIAN MUNK RÖSING, INFORMATION

Læs hele anmeldelsen Røven af Sankt Peter af Lilian Munk Rösing i Information den 10. november 2006
http://www.information.dk/Indgang.php?pShow=Arkiv/ArkTAvVis.php&pTAvVis=205787

 

»En overdådig roman … Jeg har haft forrygende dage på Jensens verdenshavn af fortællinger. Jeg har uden mindste forbehold grædt salte tårer og grinet som en drukken sømand … Som min kvindelige kollega sagde efter endt læsning: ’Jeg overgiver mig – det er som at være dreng igen.’« BJØRN BREDAL, POLITIKEN


»Det ville alt sammen, forholdsvis tidligt i bogen, være for meget af det gode og grove, hvis ikke Jensen, der jo tidligere i sit liv og værk har været verden rundt et par gange, også stak os nogle dvælende og følelsesladede udsigter, hvor sproget folder sig guddommelig smukt ud, og tiden står stille under skiftende himle og vejrlig i såvel Sydhavet som Nordatlanten og Smålandshavet … Ambitionsniveauet i ”Vi, de druknede” rager højt op over der, vi normalt oplever i dansk litteratur. Stor af omfang, men endnu større i kraft af dens fortælle- og skrivekunst. Romanen er en milepæl i Carsten Jensens forfatterskab, som viser, at manden de kaldte kritiker også er en romankunstner.« JENS ANDERSEN, BERLINGSKE TIDENDE


»Virker det umiddelbart som et vidtløftigt forehavende at skrive en slægtskrønike på 693 sider, så sidder man efter læsningen af moppedrengen tilbage med en lykkelig oplevelse af generøsitet og fortælleoverskud ... Jensens roman giver os medrivende kulørt spænding … Med denne følelsesfulde og storslåede menneskeroman indtræder Carsten Jensen i rækken af store folkelige fortællere som Martin Andersen Nexø og Hans Kirk … Vi er altså oppe i det høje leje – dér, hvor fortællekunsten holder længere end året ud.«
* * * * * JOHN CHR. JØRGENSEN, EKSTRA BLADET


»Han maler med bred pensel, broget og af og til kulørt, historien over 100 år, fra krig til krig … Vi, de druknede" må være årets danske bog … Bedre kan det ikke gøres.« * * * * * * HENRIK SCHOVSBO, FYENS STIFTSTIDENDE


»Jensen har skrevet en fantastisk fortælling om en barsk verden, præget af vold og tab, men også af en umiskendelig vilje til livet.« LISE JOERN, JYDSKE VESTKYSTEN


»’Vi, de druknede’ er i de temaer, der anslås, og i det myldrende liv som udfoldes på romanens mange sider en enestående righoldig roman … Det omfattende stof, som i sin grundsubstans er dokumentarisk, har forløst en kunstnerisk energi og rigdom, som i en dansk sammenhæng er uden sidestykke. Carsten Jensen har skrevet sig ind i litteraturens mesterklasse.« HENRIK TJALVE, FLENSBORG AVIS