Biografi:

Carsten Jensen er født den 24. juli 1952 i Marstal på Ærø. Han er kendt som forfatter, debattør og foredragsholder, men derudover er han også mag. art. (Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1981) og adjungeret professor i Kulturanalyse ved det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet 2001-2006.

Carsten Jensen har været tilknyttet dagbladene Information, Det Fri Aktuelt, Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. Fra 1985-90 var han redaktør af tidsskriftet Fredag.
Han var medlem af formandskabet for det kulturelle vismandsråd 2001-2003.

Igennem tiderne har Carsten Jensen modtaget et væld af priser og legater:


1987: PH-prisen
1987: Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
1989: Statens Kunstfonds tre-årige stipendium
1992: Rejselegat fra Statens Kunstfond
1993: Georg Brandes-prisen
1995, 1996, 2000: Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
1997: Boghandlernes Gyldne Laurbær (for Jeg har set verden begynde, 1996)
1997: Drassows Legat
1997: Otto Gelsted-prisen
1997: Laust Jensen-prisen
1999: Holberg-Medaillen
2000: Bogklubben 12 Bøgers Litteraturpris